Basis førstehjælpskursus – 6 timer

Med dette kursus i grundlæggende førstehjælp og brug af hjertestarter bliver du som deltager klædt på til at yde livreddende førstehjælp ved hjertestop. Vi bruger hjertestartersimulatorer, der virker præcis som en skarp hjertestarter. Det gør, at du som deltager bliver fortrolig med at anvende en hjertestarter.

Derudover bliver du fortrolig med at anlægge forbindinger, yde anti-shockbehandling, behandling til slag mod hovedet, førstehjælp til forbrændinger og meget mere. Kurset er et godt grundkursus i førstehjælp, og vi tilretter altid kurset til jeres virksomhed, forening eller institution, så I får den bedste kursusoplevelse – og det største udbytte.

I kurset gennemgår vi bl.a.:

  • Førstehjælpens hovedpunkter
  • ABC-gennemgang
  • Stabilt/aflåst sideleje
  • Fjernelse af fremmedlegeme i luftvejene (voksne)
  • Overlevelseskæden
  • Erkendelse og behandling af hjertestop
  • Brug af hjertestarter
  • Praktiske øvelser
  • Forbindinger
  • Shockbehandling
  • Ætsninger og forbrændinger
  • Kompetencegivende førstehjælpsbevis

Alt dette er blot nogle af de emner, vi sammen gennemgår på førstehjælpskurset. Kurset indeholder en god balance imellem teori og praktiske øvelser. Vi vægter højt, at I som førstehjælpere får prøvet og øvet alt det, vi snakker om, og at der er tid til spørgsmål. Vi garanterer, at I efter kurset vil føle jer meget bedre rustet til at handle i førstehjælpssituationer.

Det praktiske om basis førstehjælpskursus:

Varighed:

6 timer.

Pris:

6.695 kr. ex. moms (op til 16 deltagere).

Kursusbevis:

Til kurset får du udleveret et gyldigt førstehjælpsbevis jf. Dansk Førstehjælpsråd. Førstehjælpsbeviset er gyldigt i 2 år.

Kursussted:

I skal ikke tænke på at bruge tid på at komme til os. Vi kommer til jer. Førstehjælpskurserne bliver afholdt i jeres lokaler på det tidspunkt, der passer ind i jeres program. Vi afholder kurser både morgen og aften samt i weekender og på helligdage. I skal blot sørge for, at der er et lokale, nogle borde og stole – og så klarer vi resten. Vi medbringer projektor m.m.

Instruktørerne:

Vores instruktører har allesammen en bred undervisningserfaring og har baggrunde som ambulancereddere. Derudover er alle vores instruktører selvfølgelig godkendte førstehjælpsinstruktører jf. kravene fra Dansk Førstehjælpsråd.