Voksne med særligt ansvar for børn – Funktionsuddannelse

Førstehjælpskurset for voksne med særligt ansvar for børn er et førstehjælpskursus målrettet ansatte på skoler, i børnehaver, vuggestuer etc. På dette førstehjælpskursus lærer du alt, hvad der er behov for at vide om førstehjælpen til børn med hjertestop, skader og sygdomme. Så kan du føle dig tryggere og bedre klædt på, hvis du skulle opleve ubehagelige nødsituationer med børn i nærheden.

Udover at vi på kurset gennemgår førstehjælpen til børn med hjertestop, børn med blokerede luftveje m.m., dykker vi også ned i, hvordan vi som voksne kan forebygge, at ulykkerne sker. Kurset er kompetencegivende for dig, der ofte befinder dig tæt på eller i nærheden af børn, og som gerne vil vide, hvordan du skal handle, når et barn kommer ud for en nødsituation.

I kurset gennemgår vi bl.a.:

  • Førstehjælpens hovedpunkter
  • ABC-gennemgangen af børn
  • Stabilt/aflåst sideleje hos børn
  • Fjernelse af fremmedlegeme i luftvejene hos børn
  • Overlevelseskæden
  • Erkendelse og behandling af hjertestop hos børn
  • Brug af hjertestarter på børn
  • Sygdomme og skader hos børn
  • Ætsninger og forbrændinger hos børn
  • Praktiske øvelser
  • Kompetencegivende førstehjælpsbevis

Alt dette er blot nogle af de emner, vi sammen gennemgår på førstehjælpskurset. Kurset indeholder en god balance imellem teori og praktiske øvelser. Vi vægter højt, at I som førstehjælpere får prøvet og øvet alt det, vi snakker om, og at der er tid til spørgsmål. Vi garanterer, at I efter kurset vil føle jer meget bedre rustet til at håndtere førstehjælpen hos de børn, I passer på.

Det praktiske om førstehjælpskursus for voksne med ansvar for børn:

Varighed:

7 timer.

Pris:

7.395 kr. ex. Moms (op til 16 deltagere).

Kursusbevis:

Til kurset får du udleveret et gyldigt førstehjælpsbevis jf. Dansk Førstehjælpsråd. Førstehjælpsbeviset er gyldigt i 2 år.

Kursussted:

I skal ikke tænke på at bruge tid på at komme til os. Vi kommer til jer. Førstehjælpskurserne bliver afholdt i jeres lokaler på det tidspunkt, der passer ind i jeres program. Vi afholder kurser både morgen og aften samt i weekender og på helligdage. I skal blot sørge for, at der er et lokale, nogle borde og stole – og så klarer vi resten. Vi medbringer projektor m.m.

Instruktørerne:

Vores instruktører har allesammen en bred undervisningserfaring og har baggrunde som ambulancereddere. Derudover er alle vores instruktører selvfølgelig godkendte førstehjælpsinstruktører jf. kravene fra Dansk Førstehjælpsråd.