Referencer
Hos Reddernes Førstehjælp værdsætter vi alle vores kunder – hver og en. Og det er uanset, om de har haft brug for hjælp til store eller små opgaver. Her på siden kan du se et udpluk af nogle af de firmaer, vi har leveret førstehjælpskurser til gennem årene.
”Vi har nu afholdt 2 kursusdage her i København og vil blot give dig besked om vores kursisters feedback.
Det er sjældent kokke roser, men jeg siger dig, jeg har modtaget mange henvendelser fra dem de sidste 2 dage. De synes det har været helt fantastisk og alle var virkelig stærkt motiverede efterfølgende.
Jeg håber I stiller et lige så stærkt hold i Aarhus 😉
Det er i hvert fald ikke sidste gang, vi vælger at gøre brug af jer, og de ord synes jeg blot I skulle have med på vejen.”
Mona Johansen
Operations Manager/Madklubben
“Vi brugte Reddernes Førstehjælp til at stå for et førstehjælpskursus til alle forældrene der er tilknyttet vores institution. Kurset blev afholdt med høj energi, godt humør og med massere af førstehjælpsguldkorn undervejs. Tilbagemeldingerne fra de deltagende forældre har været yderst positiv, og det er bestemt ikke sidste gang vi benytter Reddernes Førstehjælp til at afholde førstehjælpskurser hos os. Stor anbefaling herfra”.
Christel Faaborg
Pædagogisk leder Børnehuset Globen
"Vi har af flere omgange benyttet reddernes kombi kursus i brand og førstehjælp til vores medarbejdere i Olivia Danmark og har kun positivt at sige.
Der er god kommunikation og de er fleksible i forhold til datoer. Det er dygtige og kompetente undervisere, som altid får ros fra vores medarbejdere, der altid går klogere fra kurset med nye redskaber til håndtering af brand og førstehjælp."
Olivia
Danmark
"D. 22.3. havde vi i ÆldreSagen Gentofte besøg af Anders Lykke fra Reddernes Førstehjælp.
Vi skulle lære førstehjælp og det foregik på en meget inspirerende og inkluderende måde. Det foregik ved gruppeopgaver og -samtaler samt praktiske øvelser og oplysende videoer.
Da vi gik fra kurset var ingen i tvivl om hvordan man skulle yde førstehjælp og vi vil sikkert kunne huske det i lang tid i modsætning til den undervisning vi tidligere har fået på flere andre førstehjælpskurser. Det hænger fast.
Stor tak skal lyde til Anders fra ÆldreSagen Gentofte."
Bestyrelsen
ÆldreSagen Gentofte
"Det var et top spændende kursus for hele personalegruppen. Vi blev mødt på alle niveauer, tanker og ønsker for hvad vi gerne ville vide noget om- der var god plads til grin og lidt luft undervejs og vi sluttede..trætte i hovederne , glade , og godt klædt på.
Instruktøren der afholdt kurset var god til at møde den enkelte hvor de var og kom flot og grundigt omkring hele mennesket. Kurset levet op til det hele, og mere til.
Vi vil varmt anbefale jer videre til andre.''
Rikke Vædele
Leder Sommerfuglen - Kassebølle Friskole
"Vi har i Aktiv Fritid Rødovre brugt Reddernes Førstehjælp til,
at uddanne os i håndtering af hjertestop, samt brug af hjertestarter. Kurset levede til fulde op til vores forventninger og vi er i foreningen meget tilfredse med dagen. Vi lærte præcis hvad vi skulle gøre i tilfælde af hjertestop, og vi har efterfølgende i foreningen haft et medlem som fik hjertestop til en træning hos os. Her brugte vi vores viden fra kurset og fik genoplivet vedkommende - hvilket beviser at det giver mening at vedligeholde sine førstehjælpskompetencer. Til dette kan vi anbefale at man bruger Reddernes Førstehjælp."
Leif Kiegstad
Aktiv Fritid Rødovre
”Jeg har deltaget i et 4 timers førstehjælpskursus til hjertestop hos Redderens Førstehjælp, med Anders som instruktør. Kurset var inspirerende, lærerigt og meget brugbart. Undervisningen var uformel, i øjenhøjde og bar præg af Anders’ brede erfaring. Spørgsmål både indenfor og udenfor pensum blev besvaret velvilligt og uddybende. Meget tilfredsstillende oplevelse.”
Aase Hoff
Bestyrelsesformand Beboerforening i Stenløse
"Vi har brugt Reddernes Førstehjælp til at opdatere os på basal førstehjælp. Vi fik en rigtig god undervisning, med masser tid til spørgmål, praktisk træning og god teoretisk gennemgang. Vi var meget tilfredse med kurset og kan bestemt anbefale Reddernes Førstehjælp."
Tine Bigum
Ejer af Tikøb Røgeri
''Hos ParkZone har vi gjort brug af førstehjælpskurser til vores vagter hos Reddernes Førstehjælp. Vi har haft et super godt samarbejde fra start til slut og vores medarbejdere har udvist stor tilfredshed efter kurserne. Fra ParkZone kan vi kun varmt anbefale Reddernes Førstehjælp til andre virksomheder.''
Martin Foster
Direktør for drift/Parkzone
''Vi var en flok 60+ der deltog i kurset omhandlende hjertestarter introduktion.
Det var super godt, professionelt og hyggeligt, så mange tak til Anders Lykke/reddernes førstehjælp. Alle skal prøve sådan et kursus!''
Birgit Harder
Bestyrelsesmedlem Beboerforening
''Hej Anders! Jeg har forhørt mig om dit kursus. Du har fået SÅ meget ros. Tak for samarbejdet. Vi vender tilbage en anden god gang. I tillæg kan jeg sige, at du har en skarp pris i forhold til Falck.''
Søren Haubjerg
Forstander - Vesterlund Efterskole
"Feedback fra personalet efter de har været på 4 timer førstehjælpskursus med Reddernes Førsthjælp er, at de er positive og begejstrede for underviserens facon og formidling, samt indhold og afvikling."
Bo Hagen
Faglig leder for dagtilbud - Fonden Ørnehøj
Vi har hos dinTANDLÆGE Grenaa haft Reddernes Førstehjælp ude på klinikken for at undervise i 1. hjælps kursus.
Vi følte at instruktøren var meget dygtig og kompetent.
Han fik alle kursusdeltagere til at engagere sig, og vi blev alle godt rustet til at yde førstehjælp.
4. timer fløj afsted.
Vi kan varmt anbefale Reddernes Førstehjælp og kurset til andre.
Personalet
dinTANDLÆGE Grenaa
Noget af det værste man kan undervise, må næsten være lærere. Vi er helt automatisk kritiske overfor andre formidlere, og var ovenikøbet flabede, ukoncentrerede og på vej på sommerferie. Anders formåede hurtigt at opsnappe vores retorik og humor, så vi blev fanget af kurset og morede os hele vejen igennem. Tak for et informativt og velformidlet kursus. Vi ses helt sikkert igen. Varmeste anbefalinger herfra Skibhus Friskole. 4. timer fløj afsted.
Vi kan varmt anbefale Reddernes Førstehjælp og kurset til andre.
Chris
Forstander Skibhus Friskole
Jeg kan på alle måder anbefale førstehjælpskursus fra Reddernes Førstehjælp.
Underviserne er veloplagte og yderst dygtige formidlere. Stoffet, der undervises i er knivskarpt og undervisningen er sat rigtig godt sammen med spørgsmål til refleksion og mange praktiske opgaver – således er der et rigtig godt flow i kurset.
Jeg vil helt klart booke Reddernes Førstehjælp næste gang, vi skal have førstehjælpskursus hos os.
Helle Jørgensen
Skoleleder, Middelfart Friskole
Et rigtig godt kursus og en god underviser som formåede at komme igennem indholdet og samtidig holde det underholdende i 4 timer. Kurset levede 100 procent op til vores forventninger
Mohamed Ali
Forstander, Sporskift Forsorgshjem
I januar 2023 har Mariendal Friskole haft den glæde at samarbejde med
Reddernes Førstehjælp om at undervise alle 135 elever i alderen 5-15 år
samt næsten 30 voksne. At skulle motivere og engagere kursister på 5 år,
10 år eller 50 år opstiller selvfølgelig nogle meget forskellige krav
til undervisningen. Jeg imødeså derfor det samlede kursus med en vis
spænding. Men jeg må sige, at underviserne fra Reddernes Førstehjælp
klarede den opgave på bedste vis. De forstod at ramme den rigtige
sprogtone og et fint tilpasset læringsniveau samt mødte børnene i
øjenhøjde med humor og tillidvækkende udstråling, så alle, både børn og
voksne har fået udbytte af kurset.
Anders Blom Salmonsen
Skoleleder, Mariendal Friskole
Hos os i Børnehuset ved Havet har vi modtaget 4 timers lærerig basal
førstehjælp til børn af Reddernes Førstehjælp
Vi havde valgt at tilbyde kurset ud til vores forældregruppe sammen med
personalet, hvilket gav anledning til sparring mellem ansatte og
forældre.
Foruden af lære lige præcis det vi have brug for, bød kurset på aktiv
læring hvilket vil sige at vi havde det hele i hænderne hele tiden.
Kurset var med humor og varme og alle spørgsmål var velkommen.
Vi gennemgik meget af det vi potentielt kan stå med i hverdagen, hvilke
gjorde kurset yderst relevant og praksisnært.
Reddernes Førstehjælp er yderst anbefalingsværdige og det er ikke
sidste gang vi ønsker et kursus herfra
Louise Beck, Leder
Børnehuset Ved Havet