Om Reddernes Førstehjælp

Reddernes Førstehjælp er en virksomhed med speciale i førstehjælp – men vi er ikke ligesom mange andre førstehjælpsudbydere. Bag Reddernes Førstehjælp står nemlig ejerne Anders og Amanda samt flere erfarne instruktører, der alle har erfaring som ambulancereddere og er tilknyttet det danske ambulancevæsen. Alle vores instruktører brænder for førstehjælp og ved, hvor vigtigt det er at yde den korrekte indsats, når det virkelig gælder.

Alle vores instruktører har selvsagt stået i mange nødsituationer i den virkelige verden, og vores fornemste opgave er at give vores knowhow og viden videre, så du kan yde livreddende førstehjælp. Hvis du vil være en del af det, når vi deler ud af vores kompetencer, så deltag i et eller flere af vores førstehjælpskurser.

Reddernes Førstehjælp holder til i Storkøbenhavn, men vi leverer førstehjælpskurser i hele Danmark. Vi underviser både køreskoler, virksomheder, foreninger, mødregrupper samt offentlige institutioner indenfor alle genrer af førstehjælp.

Fagligt stærke

undervisere

Vores faglige grundlag for at undervise jer i førstehjælp er en solid faglig ballast fra det danske akutberedskab. Stifterne af Reddernes Førstehjælp har alle en baggrund fra ambulancedriften i Region Hovedstaden, og alle vores instruktører er desuden tilknyttet det danske ambulancevæsen. Derudover er alle naturligvis uddannede førstehjælpsinstruktører og lever op til de formelle krav, der stilles fra Dansk Førstehjælpsråd. Det er jeres garanti for, at det altid er en fagligt stærk og opdateret instruktør, der kommer ud og underviser hos jer.

back view of instructor performing cpr on dummy during first aid training with group of people

Spændende og lærerig undervisning

Vores fokus i undervisningen er at gøre alle trygge i at kunne yde den korrekte førstehjælp i de forskellige situationer, man pludselig kan stå i som førstehjælper. Derfor er der i alle vores førstehjælpskurser lagt tid ind til spørgsmål og tid til, at hver enkelte deltager kan få praktisk feedback fra instruktørerne. Vi sætter stor pris på at kunne undervise på alle niveauer – så alle går fra kurset og føler sig godt klædt på.

Hos Reddernes Førstehjælp bærer vores undervisning præg af instruktørernes erfaringer fra hverdagens virkelige situationer, og der er stort fokus på så meget deltageraktivitet som overhovedet muligt. Derfor vil alle kurser hos os bære præg af lidt, men præcis og forståelig teori, som hurtigt efterfølges af cases/træning i grupper, der superviseres af instruktørerne.